“Hvad er coaching?”, spørger en del. Life Coaching er en samtaleform, hvor coachen hjælper en eller flere personer med at sætte og nå mål, skabe klarhed over en problemstilling og i det hele taget hjælpe med at skabe forandringer. Coachen benytter sig af en avanceret spørgeteknik og værktøjer, som varierer alt efter hvilken baggrund, coachen har.
Som NLP og ID-LifeCoach uddannet benytter jeg primært af uddannelsernes store ‘forandringsværktøjskasser’ og en række kommunikationsteknikker. Det sikrer, at den coachede oplever sig hørt, mødt og støttet. Samtidig har coachen en venlig og imødekommende tilgang til at forstå det enkelte menneskes måde at skabe mening og betydning.
De emner, der kan coaches, er uendelige. Det kan være konkrete mål, du gerne vil nå eller det kan være uhensigtsmæssige mønstre, du vil ændre. Man kan også arbejde med en relation til et menneske, som man vil ændre. Man kan coache på stort set alle emner.
Her er en række eksempler på, hvad en coachingsession kunne tage udgangspunkt i:
• Sætte mål og lægge en handlingsplan for at nå dem • Lære at sige fra • Ændre vaner, som for eksempel rygestop, vægttab, dyrke motion • Håndtere udfordringer, jobsamtaler, eksamen, holde en tale • Selvtillids-/selvværdsproblematikker • Jalousi • Stress • Parforholdsproblemer • Forældre-/børn forhold.
Udgangspunktet for Life coaching er, at personen, der opsøger en coach (kaldet coachee) selv har svarene. Det kan dog af og til være svært at vide, præcis hvad man selv vil. Derfor er det coachens opgave at stille de rette spørgsmål, der gør coachee bevidst om, hvad han/hun egentligt vil. Men også hvilke forhindringer der er for at nå et givent mål. En coach kan også hjælpe med at anskue tingene fra en helt ny vinkel. Dermed kan ens udfordringer pludselig stå i et helt nyt lys.
Sådan foregår en coaching session
En coaching session vil typisk tage udgangspunkt i, hvordan du har det, hvad du kunne tænke dig at ændre i dit liv og hvad målet er for den konkrete session. En session kan indeholde en eller flere NLP eller ID øvelser, og i løbet af sessionen vil coachee få skabt klarhed over situationen. På et tidspunkt vil man ofte tale om mål og om, hvad der skal til for at nå det givne mål.
Sessionen afsluttes typisk med en lille snak om, hvad coachee har fået ud af samtalen og med, hvad der skal arbejdes med fremadrettet.
Coaching arbejder hovedsageligt med, hvad vi kan ændre i fremtiden og ikke så meget med, hvorfor tingene er, som de hidtil har været.
Du kan booke din session her!
Comments